Hvilken læsetype er du?
Få svaret her på siden
Af Cecilie Damgaard Morales Bondy

Sommerferien er her, og dermed også årets læsedilemma: hvilke bøger skal jeg tage med på ferie? Vi er klar med en mini-guide, der leder dig videre til en masse sommerlæseinspiration. Find din læsetype herunder:
GLOBETROTTEREN
Du er nysgerrig på verdens mange lande og menneskerne i den. Når du har brugt alle dine penge på rejser til fjerne destinationer, kan du komme ned på biblioteket og tage med litteraturen ud i verden. Find din sommerlæsning her.
DEN TIDSREJSENDE
Du vil gerne føle historiens vingesus og blive klogere på kendte, historiske personer samtidig med, at du får en god læseoplevelse. Find din sommerlæsning her.
MAGIKEREN
Du ville ønske, du havde et lyssværd, en tryllestav eller en drage. Når du ikke lever i Ballerup, lever du i en anden verden befolket med elvere, dværge, varulve eller vampyrer. Find din sommerlæsning her.
ROMANTIKEREN
Du har set ALT med Julia Roberts og var helt vild med Bridget Jones. Du elsker at hygge dig med venner og familie eller under dynen med en skøn, pastelfarvet kærlighedsroman tilsat et drys humor og en skefuld drama. Find din sommerlæsning her.
EFTERFORSKEREN
Du elsker alt gætte med på en god gåde og et kompliceret mordmysterie, og du har set ALLE krimiserierne på Netflix. Nu er det på tide at kaste dig ud i bibliotekets krimier eller True Crime-bøger. Find din sommerlæsning her.
DEN KULØRTE
Drama, intriger, sladder, kendisliv - du lever for det! Du kan nævne ALLE deltagerne fra Paradise Hotel, ved alt om parrenes udfordringer i Gift ved første blik og har altid frisk nyt om danske og udenlandske kendisser. Trænger du til at komme med bag kulisserne, har vi masser af bøger til dig på biblioteket! Find din sommerlæsning her.