Verdensvæsener

Uge 17
Date
Tid
07:00 - 22:00
Bibliotek
Ballerup Bibliotek
Adresse

Banegårdspladsen 1
2750 Ballerup
Danmark

Verdensvæsener er en udstilling skabt af de 3-5-årige i Børnehuset ved Skoven i Ballerup. 
Udstillingen viser kunst skabt i det første halve år af et huskunstnerforløb mellem børnehuset og kunstner Mette Riise.

Kunstneren har månedligt i 2024-25 tilrettelagt kunstworkshops for børnene. For hver workshop har bæredygtig brug af materialer, leg med mere-end-menneskeligt perspektiv og børnenes medbestemmelse - samt integration af deres idéer - været centralt, mens de har skabt alt fra teater, skulptur, maleri og installationsværker.

Teoretisk bygger projektet på den centrale forståelse i FNs verdensmål; at hvis alle på planeten skal sikres et værdigt liv, må al livsførelse på planeten udfolde sig inden for jordens bæreevne. 
Derfor har verdensmål 14, som fokuserer på ‘livet på land’ samt bæredygtig brug af dets økosystemer været en kerneværdi for projektet. Dog tilføjes i projektet en ekstra vinkel til dette verdensmål: At vi som art ikke kun bør gøre bæredygtig brug af naturens økosystemer - men forstå at vi er en del af naturen.

Titlen Verdensvæsener er et ordspil på begrebet verdensborger; et udtryk, som i børnehøjde viser, at ‘menneskevæsenet’ deler hjem og livsvilkår med andre levende dyr og planter - både dem, vi kender, og dem, vi kan forestille os.

Udstilling og workshops er støttet af Statens Kunstfond og Ballerup Kommune.

Uge 17
Ballerup Bibliotek
Gratis – bare mød op