Litteratur

Friske forårsbøger

Under kaffe og te blev der mandag eftermiddag på Ballerup Biblioteks 2. sal talt om ”friske forårsbøger”.

Af Sofie Rode Olsen

Og ja, det er jo et bredt emne, som kan tolkes på mange måder, men i mandags tog vi udgangspunkt i bøger, der ligger lige midt imellem det sukkersøde og det triste. Her var der tale om litteratur, man kan nyde i forårssolen – som er let at gå til, men alligevel rummer masser af dybde.

Vi kom godt omkring i verden og fik både boganbefalinger og indblik i livets små og store øjeblikke. Jeg har samlet et udvalg af de bøger, vi talte om, så du ikke skal føle dig snydt, hvis du ikke nåede at aflægge et visit.

Næste gang vi mødes "mellem hylderne" er den 5. maj kl. 16-17, hvor litteraturformidler Cecilie vil tale om frihed i bøger – og du er selvfølgelig inviteret.