Sommerlækkerier for alle aldre og på flere sprog
Nu er sommervejret her endelig! Lån inspiration til små og store kokke her
Af Cecilie Damgaard Morales Bondy

Nu er sommeren endelig på vej, og så kommer is, jordbær og koldskål på menuen. Her får du otte kogebøger med opskrifter på dine (kommende) yndlings sommer-desserter på dansk, engelsk og tyrkisk.
- ”Bluey og Bingos kogebog til fine restauranter” (2024). Lav mad med Bluey og Bingo, for alvor! Fra 3 år.
- ”Is” (2020) af Maja Plesner er letlæsning til de 7-9-årige, der gerne vil lære at lave is selv. Bogen findes både som fysisk bog og e-bog.
- ”Pippi Langstrømpes kogebog: opskrifter fra Villa Villekulla og de syv have” (2022) af David Sundin. Prøv nogle af de 22 lækre opskrifter med Pippi Langstrømpe. Madlavning fra 6 år med en voksen eller alene fra ca. 12 år.
- ”Sød køkkenmagi: kager og lækre sager for den unge bager” (2024) af Mikkel Klintmann m.fl. Få farve og smag på dine helt egne desserter. Bagning fra 6 år med en voksen eller alene fra ca. 12 år.
- ”Plantebaserede fristelser: 60 opskrifter på kager, konfekt og is” (2022) af Anette Hoeg Nielsen frister med lækre kager og is lavet af planteprodukter!
- ”Ægte italiensk is: gelato, sorbet, saucer og toppings: både med og uden ismaskine” (2022) af Samantha Santambrogio-Öberg præsenterer is-trylleri selv for amatør-kokke.
- ”Yemek kitabım” (2022) af Nermin Yazılıtaş byder på velsmagende tyrkiske snacks, brød og desserter. (På tyrkisk).
- ”What's for dessert: simple recipes for dessert people” (2022) af Claire Saffitz er en e-bog med et utal af opskrifter på frosne, bagte, stegte og glaserede desserter. (På engelsk).
Find flere kogebøger til de yngste kokke her: https://bib.ballerup.dk/artikler/born-i-kokkenet