Børn

Breaking: Det gamle dukkehus er flyttet

Af Anne Gerd Wheatley Ehlers

Tags

0-6 år Børn

Her er en mand og et dukkehus. 

Manden hedder Per, og mange af bibliotekets brugere kender ham rigtig godt, fordi han arbejder i Bibliotekscaféen. Ud over at være skrap til cafe latte, så har Per en rigtig god hukommelse. Han kan huske, at dukkehuset stod i børnebiblioteket dengang Ballerup Bibliotek havde adresse på Baltorpvej. I 1970! Dengang var Per en knægt på 13 år, og han husker tydeligt, at dukkehusets størrelse gjorde stort indtryk på ham. Det var simpelthen det største dukkehus, han nogensinde havde set! Der er med andre ord nok mindst tre generationer af Ballerup-børn, der har leget med dukkehuset, og vi får tit spørgsmål om, hvor det er henne.

Det er derfor med stor glæde, at vi kan fortælle, at det gamle dukkehus – efter en lille opfriskning – finder sin nye plads i Kulturhus Måløv. 

Så hvis du vil vise børnene det dukkehus, som du selv legede med da du var lille, så er det altså bare med at få arrangeret en hyggelig tur til Måløv.

Husk at kigge efter de nye, små overraskelser, der er at finde på husets vægge!

Har du godt et minde om dukkehuset, du vil dele med os, så send det til ballerup-bibliotek@balk.dk

Oprindeligt skrevet af Hanne Sass Jensen