Info fra biblioteket

Frem med sutsko, slippers, futter, snabelsko og tøfler...

... for nu er der koldt på gulvet i Spor 3

Af Helle Trolle

Tags

spor 3

Kolde tæer er sure! Varme tæer er glade! 

Den kolde tid er over os - også i Spor 3, hvor de små leger på gulvet.

Spor 3 er skofri zone, så når du og dit barn planlægger en tur til Spor 3, så  husk at tage et par dejlige, lune hjemmesko med til dit barn og til dig selv. Om det er tøfler, sutsko, slippers, snabelsko eller noget helt andet er underordnet - bare de er rare at have på og dejlig varme. 

Især børn i kravlealderen er glade for at kunne udforske børnebiblioteket i gulvhøjde, og det er så skønt, at de kan gøre det uden at møde sjask fra sne & slud og anden skidt & møj fra udendørs sko. 

Kom glad med dine hjemmesko under armen til en hyggelig læse- og legetid i Spor 3 – Ballerups børnebibliotek til de 0-6 årige.