Elsker dit barn Nintendo Switch?

Otte fede Nintendo Switch-spil for hele familien

Af Cecilie Damgaard Morales Bondy

Lån Nintendo Switch på biblioteket

Mangler dig og familien noget at lave, mens I går og venter på den nye Nintendo Switch 2? På Ballerup Bibliotekerne kan du låne og afprøve fede spil for hele familien, hvis I har jeres egen Switch derhjemme.

Vi har samlet otte spilanbefalinger til hele familien, cozy gamers og dem, der hungrer efter kaos! 🕹️⚔️🐔🍳

  • Nickelodeon Kart racers 3 - slime speedway (2022) af Bamtang Games er til dig, der elsker fart over feltet og farverige racerspil. Single- og multiplayer. (Anbefalet fra 6 år)
  • The Lego movie 2 – videogame (2019) af TT Games er til dig, der er klar til at redde dagen med dine mesterbygger-færdigheder. Single- og multiplayer. (Anbefalet fra 7 år)
  • Let's build a zoo (2022) af No More Robots er perfekt til dig, der kan lide nuttede dyr og at være chef for din egen zoo. Single-player. (Anbefalet fra 7 år)
  • Stardew Valley (2020) af Concerned Ape er til dig, der gerne vil bygge og passe din egen farm og blive venner med hele landsbyen. 1-4 spillere. (Anbefalet fra 8 år)
  • Slime rancher (2022) af Monomi Park er til dig, der gerne vil opdrætte og passe nuttede, levende slim. Single-player. (Anbefalet fra 10 år)
  • Overcooked! + Overcooked! 2 (2019) af Team 17 er til jer, der tør samarbejde om at styre et kaotisk køkken med fart på. Single- og multiplayer. (Anbefalet fra 10 år)
  • It takes two (2022) af Hazelight Studios er til jer, der ønsker at samarbejde og få en god historie, mens I hjælper to voksne fanget som dukker med at finde hjem. To spillere. (Anbefalet fra 10 år)
  • Turnip Boy commits tax evasion (2021) af Snoozy Kazoo er til dig, der slapper bedst af til kaos, ballade og bekæmpelse af muterede husdyr. Single-player. (Anbefalet fra 12 år)

Vær opmærksom på, at du kun kan reservere og se vores udvalg af spil til Nintendo Switch på bib.ballerup.dk. Når du har reserveret et spil via hjemmesiden, skal du vente på en besked om, at spillet er klar til afhentning, og derefter kan du få spillet udleveret hos personalet i den betjente åbningstid.