Designklubben i Tech-teket

Er du ung mellem 13 og 30 og vild med design, teknologi og håndværk?

Designklubben (oprettes under Fællesskabe og under Tech-Teket som en boks) 
Er du ung mellem 13 og 30 og vild med design, teknologi og håndværk?

Vil du gerne være med i de nye Tiktok DIY trends, med dit helt eget twist?

Er du frisk på at udfordre dig selv og dine udtryksmuligheder med fede maskiner som laserskærer, broderimaskine, 3D-print eller vinyltryk? Synes du at et ungefællesskab om design lyder fedt? Så er designklubben lige noget for dig.  

Designklubben er et fællesskab for unge, der mødes en række aftner i Tech-Teket på Ballerup bibliotek. 

Hver sæson har et nyt tema. Vi booker dygtige håndværkere eller designere ind til at lære os teknikker og fif, som vi kan bruge med maskinerne.  

Vi laver f.eks. smykker på laserskæreren og i 3D-print, redesigner vores tøj med vinylskæreren og broderimaskinen eller laver bogbinding med mønstre, som er designet i Affinity og printet på vinylskæreren eller i laserskæreren. 

Næste projekt kan du være med til at beslutte. 

Rie og Pernille sørger for at hjælpe med alt lige fra brug af maskinerne, til håndværk, til ideudvikling og designprocesser.

Vi har et virtuelt fællesskab på facebook, hvor vi kan idéudveksle og mødes udenfor klubaftenerne: 

Tilmelding til designklubben sker ved tilmelding til hver enkelt arrangement i sæsonen. 
Tilmeld dig de gange du kan. 

Det er gratis at deltage i Designklubben, men regn med at betale en lille smule for de materialer, du bruger. 

Tech-teket
Ballerup Bibliotek
Udvalgte onsdage, ca. en gang om måneden fra kl. 18 - 21
Tilmelding i "Det sker" - følg link forneden.

NB! Det er medlemmerne af Designklubben, der er med til at bestemme/vælge/give forslag til, hvad der bliver den næste type design, vi kaster os over. 

Hvis du har spørgmål til Designklubben er du velkommen til at skrive til Tech-teket@balk.dk  

Denne sæson

Her i efteråret har vi planlagt 4 mødegange, hvor vi vil eksperimentere med bogbinding. 

Tech-teket har fået kontakt med en mega sej bogbinder, som vil lære os simple teknikker.  

Derefter vil vi eksperimentere med vores maskiner og sammen lave sjove og anderledes bøger. 

Det kan enten være du har en drøm om at binde din egen bulletjournal, lave den smukkeste dagbog eller har leget med drømmen om en bogforside på en historie du selv har skrevet. Uanset hvad, skal du med her!

Datoer for designklubben denne sæson er: Tilmeld dig de dage du kan. 
Onsdag d. 28. august kl. 18.00 – 21.00: 
Vi lærer to simple metoder til bogbinding med bogbinderen Jo.

Onsdag d. 25. september 18.00 – 20.30:
Vi eksperimentere selv med de bogbindingsteknikker vi har lært og bruger maskinerne til vores egne bøger. 

Onsdag d. 9. oktober kl. 18.00 – 21.00:
Jo kommer og giver fif og tricks til vores bøger. 

Onsdag d. 27. november kl 18.00 – 20.30: 
Vi laver selv på vores bøger med de bogbindingsteknikker vi har lært og bruger maskinerne til vores egne bøger. 

Med denne aktivitet understøtter Ballerup Bibliotekerne FNs verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene.