Månedens kunstnere: Cecilia Dybris Marini og Katrine Nielsen
To af bibliotekets egne kreative kræfter, Cecilia Dybris Marini og Katrine Nielsen, indtager væggene i Kulturhus Måløv hele december.
-
-
- 14:00 - 18:00
- Måløv Hovedgade 60 2760 Måløv
- Bibliotek
- Kulturhus Måløv
Cecilia Dybris Marini laver sjove og finurlige collager af gamle magasiner og andre fund, hun har samlet gennem tiden. Hendes billeder er fulde af detaljer og overraskelser – og man får lyst til at kigge længe.
Katrine Nielsen tegner og arbejder med både realistiske motiver, humoristiske streger og den enkle fine line-stil. Hendes tegninger spænder bredt og viser hendes glæde ved at eksperimentere med udtryk og stemninger.
Udstillingen kan opleves i hele december i Kulturhus Måløv. Kig forbi og lad dig inspirere af to kunstnere, der hver især – og sammen – sætter kreativiteten i spil.