Arrangementer for voksne

Maria Hellebergs liv forandrede sig i Skovlunde

Vidste du, at den kendte forfatter har boet i Skovlunde?

Af Cecilie Damgaard Morales Bondy

Foto er taget af Stine Heilmann.

Vidste du at Maria Helleberg har boet i Skovlunde? Det er faktisk netop i Skovlunde noget af handlingen i hendes roman ”Barnet i Thy” foregår. 

Bogen – som er baseret på Maria Hellebergs egne erindringer – følger den unge Maria, som flytter med sine forældre til Skovlunde i 1960’ernes opbrudstid. Her må Maria finde sin egen stemme midt i en kaotisk barndom fyldt med forandringer og nogle meget flyvske og frihedssøgende forældre. 

Er du nysgerrig på, hvordan Maria beskriver sin tid i Skovlunde? 

Oplev Maria Helleberg tirsdag d. 5. november i Skovlunde Kulturhus kl. 19. Det bliver en helt særlig forfatteraften i anledning af Skovlundes 775 års fødselsdag.

Arrangementet er gratis, men du skal hente en gratis billet på Ballerup Bibliotekernes hjemmeside eller på vores tre biblioteker i Skovlunde, Måløv og Ballerup.

Find din billet her.