1. maj - Arbejdernes internationale kampdag
Hvad kæmpede de for og hvad kæmpes der for i dag?
Af Marie Haaning
I anden slutningen af 1800-tallet flyttede store dele af den danske befolkning fra landet til byerne. Industrialiseringen buldrede derud af, og mange drømte om at tjene penge på fabrikken, i stedet for at slide sig op i marken.
Det var dog ikke lutter lagkage at være ansat på en fabrik. Lønnen var lav, arbejdstiden lang og goder som barsel, sygedage og pension fandtes ikke endnu.
Det fik arbejderne til at samle sig i organisationer, der kæmpede for bedre vilkår. De mødtes også med arbejdere fra andre lande, for at diskutere deres udfordringer og lægge et samlet pres på arbejdsgivere og magthavere.
I 1889 blev det i Paris besluttet, at den internationale sammenslutning for arbejdere, hvert år skulle afholde en manifestation på samme dag i alle lande. På den måde sørgede man for, at ingen kunne undgå at høre arbejdernes budskab.
De første mange år, var det i særdeleshed den lange arbejdstid på helt op til 13 timer om dagen, der var på dagsordenen til 1. maj. Store bannere og brandtaler fyldte år efter år fælledparken, med budskabet om at døgnet skulle deles på efter den såkaldte 8-8-8 regel. Arbejderne mente nemlig, at det var fair med 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers frihed.
Der skulle dog gå næsten 30 år, før der i 1919 blev indført en 8-timers arbejdsdag. Arbejderbevægelsens første helt store sejr var i hus.
Siden har arbejderbevægelsen lykkes med at indføre blandt andet betalt ferie, folkepension, betalt barselsorlov, sygedagpenge mv.
I dag ser samfundet meget anderledes ud, end i slutningen af 1800-tallet. Middelklassen er blevet stor og det er endda blevet sværere at pege på, hvem der reelt er arbejdere i dag. Fagbevægelsen i Danmark arbejder for at forbedre vilkårene for faglærte og ufaglærte medarbejdere uden ledelsesansvar, hvilket svarer til ca. halvdelen af alle danskere i den arbejdsdygtige alder.
Nogle af de store emner for fagbevægelsen i Danmark i disse år, er stadig løn og arbejdsmiljø, stigende pensionsalder og social dumping.
