På (littera)tur til børnebiblioteket

Vi er taget et smut forbi børnebiblioteket for at spørge et par af vores kolleger om deres læsevaner. Læs med her:

Gerd, familiebibliotekar i Skovlunde:

Jeg har altid læst, alle genrer og på alle tider af døgnet. Som småbørnemor er det dog ikke altid helt nemt at finde tid til at få læst, så jeg bruger min tid i den offentlige transport til at læse eller høre lydbøger. Jeg læser så vidt muligt mange børnebøger i min fritid. Både af interesse og for mit arbejde. Jeg gør meget ud af at forsøge at følge med i børnelitteraturen. For tiden er jeg blandt andet meget glad for ”Anna redder…”-bøgerne af Peter Nordahl. På DR Minsjang kan man i ”Læs med Orm”, høre skuespilleren Peter Frødin læse ”Anna redder en humlebi”. Den er et hit. Det er alle historierne i ”Læs med Orm” faktisk.

En bog jeg vil anbefale til enhver tid

Jeg er meget glad for "Mesteren og Margarita" af Mikhail Bulgakov. Den beskriver djævlen i form af den excentriske Wolands besøg i Moskva i mellemkrigsårene. Han og hans følge af Korovjev, en mærkværdigt klædt kammertjener, Behemoth, en sort kat, Azazello, en morder og Hella, en kvindelig vampyr, skaber ravage i byen.

Man møder også Mesteren som er ved at skrive en bog om Pontius Pilatus, og af forskellige årsager ender på Galeanstalten. Men kan hans hemmelige kæreste mon redde ham? Den er næsten umulig at beskrive, men som Martin Toft på Litteratursiden skriver: ”Resultatet (Bogen) er absolut fremragende og smukt, men ingen artikel kan reelt præsentere en så grænseoverskridende oplevelse som "Mesteren og Margarita". Der findes kun én mulighed: Du må selv læse Michaíl Bulgákovs klassiker ved lejlighed.” 

Hvad kan du spørge mig om? 

Jeg er familiebibliotekar, og jeg elsker at tale med vores lånere om bøger til højtlæsning, gode børnekrimier og fantasy… Og meget mere. 

Sarah, børnebibliotekar i Ballerup:

Jeg er en meget klassisk læser, der primært læser om aftenen inden jeg skal sove. Det er der, jeg oftest har tid til det. Ellers læser jeg, når det er muligt. Sidste år begyndte jeg at tracke min læsningen med appen Storygraph. Den giver et overblik over', hvordan man læser, og jeg har f.eks. lært, at det tager mig i gennemsnit syv dage at færdiggøre en bog. Samtidig kan man følge sine venner, hvilket har skabt (endnu) flere litteratursamtaler i min vennegruppe!

Jeg skal snart rejse til Vietnam, så det virkede meget oplagt at låne ”Når bjergene synger” af Nguyen Phan Que Mai, da den kom som en af Bibliotekets udvalgte. Det er en slægtsroman, der beskriver prøvelserne for en vietnamesisk familie igennem uroligheder, krig og konflikter. Det er den slags bog, der både er hård at læse, men også skildrer dyb medmenneskelighed. 

Generelt læser jeg gerne bøger om de steder, jeg rejser til, før jeg skal afsted, og en bog kan også motivere mig til at rejse et bestemt sted hen. Efter at have læst ”The Shadow of the Wind” af Carlos Ruiz Zafón følte jeg at jeg allerede kendte Barcelonas gader. Det er en bog, jeg vil anbefale til hver en tid. 

For nylig transporterede Jonas Eikas ”Åben Himmel” mig tilbage til et særligt kvindefællesskab i middelalderens Liége, og der skal jeg tilbage igen, da jeg har måttet reservere bogen i to omgange. Første gang blev jeg ikke færdig, før bogen skulle videre til den næste, så nu glæder jeg mig til at læse anden halvdel. 

Når man støder på mig i udlånet, så er jeg altid klar på at tale om tegneserier og graphic novels. Lige for tiden har jeg også kigget på børne- og ungdomsbøger, der er blevet filmatiseret. 

Louise, børnebibliotekar i Ballerup:

Mine læsevaner er en lidt kludetæppeagtig afspejling af mit aktuelle humør, emner, der har fanget min interesse og så en god portion ”hov, den ser spændende ud, den må jeg vist have med hjem”. Derhjemme har jeg en lille bogreol, som min morfar lavede på en højskole i 1930’erne, der altid er fyldt (læs: proppet) med bøger, jeg gerne vil læse.

Jeg synes dog også, at jeg har en håndfuld røde læsetråde: 

Fantasy fra "Ringenes Herre" til "Harry Potter" (fordi jeg er fortæller og elsker andres evner til at skabe universer). Romaner inspireret af historiske begivenheder og tider. Genfortælling af myter fra nye synsvinkler. Fagbøger om alt fra mytologi til heksejagt, formidlingsteorier til valkyrier.

I tråd med disse præferencer, susede jeg i julen igennem fjerde del af "Vølvens vej" af Anne-Marie Vedsø Olesen, hvor fantasy, historie og mytologi væves sammen. Min ”togbog” disse dag er ”Witchcraft – a history in 13 trials”; et historisk indblik af hekseforfølgelsernes historie af den engelske historiker Marion Gibson. Og den næste bog på listen, er børnefantasyromanen ”Impossible Creatures” af Katherine Rundell. 

Af bøger, jeg holder af at anbefale til voksne, ligger australske Pip Williams’ "Bogbinderen fra Jericho" og "De glemte ords bog" højt. De forener min forkærlighed for fantastiske fortællinger flettet ind i virkelighedens historie. Det samme gør Mich Vraa og Jesper Bugge Kolds "Tre dage i april" og Margaret Atwoods "Penelopiaden", så det er svært at lægge dem fra sig. 

Er det derimod bøger til børn eller familiehøjtlæsning, der efterspørges, ligger Bjarne Reuters "Historien om Englebassen", Cecilie Ekens "Sølvblomst" og Merlin P. Manns "Blodkongens datter", jeg elsker at give videre."